FORNYELSER I ÅRETS KATEGORIER

13. august 2018

Det er nu, du kan indstille din reklamefilm til årets The True Award, og måske har du lagt mærke til, at der er sket nogle ændringer.


Viral kategori er fjernet?
Der er fjernet en onlinekategori, så der nu er to: Bedste Online Film og Bedste Branded Entertainment Film. Det betyder, at Bedste Film Online Viralt er røget ud. Thor Brammer Jacobsen fra The True Awards styregruppe forklarer: 

”Grunden er, at vi i juryen har talt om, at man ikke længere kan tale om viralitet som et stand-alone bedømmelseskriterie. Man kigger ikke kun på views længere, men mere på, at værket har en effekt ift. De brugere, den skal ramme. Så den virale spredning er nu i stedet en del af flere bedømmelseskriterier i online entertainment kategorierne, men ikke kun det, juryerne bedømmer ud fra. Det er muligt at vedlægge en case, når man indstiller sin film i Entertainment kategorierne, og det opfordrer vi bestemt, at man vedlægger”.

Thor forklarer også, at forskellen på de to nuværende online kategorier er, at Bedste Online Film tager udgangspunkt i den traditionelle reklamefilm, så det kan ses som en videreudvikling af tv-bio formatet.

"Bedste Branded Entertainment Film derimod tager udgangspunkt i film, som man ikke hopper fra, fordi man er stærkt underholdt. Der er tale om alle mulige typer branded content fx en kortfilm på 10 min eller et dokuportræt. Filmene her er underholdende og eksperimenterer med historiefortællingerne og minder måske ikke om den klassiske reklamefilm."

Filmkampagnerne er samlet?
Filmkampagner fra online, biograf og tv ligger nu under samme kategori ”Bedste Filmkampagne”. Indsendelserne skal vise et højt niveau af historiefortælling målrettet TV, biograf eller online platforme.
Den nye kategori ”Bedste Branded Entertainment kampagne” tager udgangspunkt i det samme som ”Bedste Branded Entertainment Film”.

Vi glæder os til at se alle jeres fantastiske reklamefilm.

Der er deadline for indstillinger den 6. september kl. 16.
 

 

ARRANGØRER

SAMARBEJDSPARTNERE